Tekst af Peter Rahbæk Juel: Det er på alle måder en trist meddelelse, at Helle Nielsen er gået bort – alt for tidligt, blot 64 år! Det er ikke til at forstå. J

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

 
Helle

Vi samler fanen op, hvor Helle måtte slippe den

Tekst af Peter Rahbæk Juel: 

Det er på alle måder en trist meddelelse, at Helle Nielsen er gået bort – alt for tidligt, blot 64 år! Det er ikke til at forstå. Jeg talte med Helle i mandags, hvor hun strålede af engagement. Og det sidste jeg så, hun skrev, var en intern besked i fredags - lige før hun gik bort. Det er kommet så pludseligt. Jeg er i chok😢
Alle min tanker går til Helles mand Leif, døtrene Maria og Louise og børnebørnene, der står midt i en svær stund.

Men når sorgen er lidt mere bearbejdet, så kan de også med stolthed se tilbage på en ægtefælle, mor og mormor, der ikke bare ville mere end de fleste. Men som også har udrettet mere end de fleste.
Helle var et livsstykke ud i, hvad en ægte tillidsmand kan opnå og skabe for andre. Hun startede som tillidsmand ved Birkum Ost, blev næstformand for det daværende Kvindeligt Arbejderforbund I Odense og senest formand for LO-Fyn – nu FH Fyn.

Kernen i Helles arbejde har altid været fagbevægelsen og lønmodtagernes veg og vel. Især ligestillingskampen har været en tydelig tråd gennem Helles faglige og politiske live. En trang til at skabe forandring og retfærdighed, der brændte i Helle til det sidste.
Helle ville ikke bare kæmpe for lønmodtagerne i fagbevægelsen, hun ville også påvirke byens retning. Det blev til imponerende 16 år i Odense Byråd fra 2001-2017. En periode hvor hun var med til at tage store og skelsættende beslutninger for byens udvikling. Men også med et varmt hjerte for de vores unge som havde brug for en ny start på Elsesminde for at blive klar til ungdomsuddannelse.

Helle vil ikke bare blive savnet for den, hun var – men også for det hun var i gang med. For hun var nemlig ikke færdig. Vi må nu alle gøre vores bedste for at samle kampfanen op der hvor Helle måtte slippe den i fredags - alt for tidligt.

Ære være Helle Nielsens minde 🙏🌹