Nyhedsbrev d. 31. august | Kære Socialdemokrater i Odense I sidste uge kom der ikke et nyhedsbrev ud, da jeg var i gang med at sætte et nyt nyhedsbrev system op, som jeg håber virker i da

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

 

d. 31. august 2025

Et par forskellige nyheder

Kære Socialdemokrater i Odense

I sidste uge kom der ikke et nyhedsbrev ud, da jeg var i gang med at sætte et nyt nyhedsbrev system op, som jeg håber virker i dag.

De seneste to uger har budt på meget, og jeg har derfor forsøgt at samle de vigtigste temaer, så vi alle er godt inde i de sager, der p.t. fylder mediebilledet. Valgkampen kommer kun nærmere og jeg håber alle kandidater føler sig trygge og klar til at gå ind i valgkampen.

Gode nyheder for småbørnsfamilier

Både på kommunalplan og fra regeringens side er der gode nyheder for småbørnsfamilier. Jeg har samlet de vigtigste nyheder herunder:

 

Kommunens initiativer

  • Flere børn skal blive i børnehaven indtil skolestart i august i stedet for at skifte til Forårs-SFO → mere stabilitet, flere voksne pr. barn, tryg skolestart.
  • Plan for at skabe flere børnehavepladser i Odense
  • Sammenhæng til Juni-erklæringen og sidste års folkeskoleforlig, hvor 100 mio. kr. årligt har givet 80-90 nye lærere og pædagoger til indskolingen.

Regeringens initiativer:

  • 1,1 mia. kr. til bedre normering i dagtilbud → flere pædagoger, højere kvalitet.
  • Lavere forældrebetaling i dagpleje, vuggestue og børnehave (ca. 3.200 kr. mindre pr. familie årligt).

 

 

Foreningspas for seniorer

Jeg har her kopieret Peters Facebook Post om emnet:

10.000 odenseanere lever alene af deres folkepension. Ingen bugnende kapitalpensioner, formuer eller friværdier forsøder seniortilværelsen. Det svarer til hver tredje pensionist!

Når de faste udgifter er betalt, så har de ikke meget økonomi at gøre godt med - og alt bliver prioriteret nøjsomt. For mange bliver det for nøjsomt! Hvor man ikke har råd til at være aktiv i fx den lokale bridgeklub, idrætsforening eller aftenskole. Og det er blevet værre med de stigende priser på blandt andet fødevarer.

Sådan skal det ikke være! Selvom det store flertal af seniorer - heldigvis - forlader arbejdsmarkedet med gode økonomiske forudsætninger, så må vi ikke glemme det store mindretal, der må leve resten af livet på en sten med få muligheder på hånden - langt væk fra fællesskabet på golfbanen, krydstogtet eller i vinklubben.

Adgang til fællesskab og socialt samvær bør i min verden komme før økonomi. Derfor vil jeg indføre et nyt foreningspas for seniorer, der giver ret til fællesskab. Det nye foreningspas skal give gratis adgang til ét foreningsmedlemsskab for pensionister, der kun har folkepensionen som indtægt. Det kan være medlemsskab af en idrætsklub, aftenskole, kortklub eller andre af de fantastiske foreningsaktiviteter, vi har i Odense. Det er jo i høj grad her at livet leves - sammen med andre, man deler interessefællesskab med.

Ingen kommuner har sådan et foreningspas for seniorer. Derfor er vi også ude og betræde nyt land. Så jeg vil gerne invitere ÆldreSagen, Faglige Seniorer, Ældreidrættens Hus, Seniorhuset, SIKO og andre relevante aktører til at være med til at udforme ordningen.

Næste skridt bliver at tage forslaget med til budgetforhandlingerne i næste måned. Jeg håber, at forslaget vil møde bred politisk opbakning.

Gratis parkeringspladser i Odense Centrum?

I denne uge proklamerede Lars Christian Lilleholt og Søren Windell, at de vil gøre parkering gratis Odense Centrum de første 2 timer. Det er et dyrt forslag, der ikke har gang på jord og samtidig vil det have en negativ betydning for erhvervslivet i Odense Centrum. 

 

Konsekvenserne af deres forslag:

  1. Det vil gøre det væsentligt sværere at finde en p-plads, for dem som har brug for det.
  2. Det ville gøre det helt umuligt at få private til at bygge flere parkeringshuse eller p-kældre i byen.
  3. Flere ville tage bilen og folk ville køre efter de gratis parkeringer, forbi flere private parkeringsanlæg, byen ville hurtigt sande til i trængsel.
  4. butikkerne vil på den lange bane heller ikke være glade - når de opdager at der ikke længere er ledige parkeringspladser tæt ved deres butik.

Dem som har brug for at tage bilen ville få svære ved det.

Det ville koste over 15 mio årligt i tabte parkeringsindtægter.

Så alt i alt et dyrt og uigennemtænkt forslag. Som er rent og skært valgflæsk fra V og K’s side.

Tak fordi I læste med

Tusind tak fordi I læste med. I må endelig komme med input til nyhedsbrevet, som nu er blevet opdateret til et lidt pænere design.

Skriv til: kampagne@socodense.dk