Kære Socialdemokrat Der er mere end en valgkamp der skal kæmpes. Samtidigt med KV2025 – er også valget til ældrerådet 2025 – hvor alle borgere over 60 år har

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

 

 

Kære Socialdemokrat

Der er mere end en valgkamp der skal kæmpes.

Samtidigt med KV2025 – er også valget til ældrerådet 2025 – hvor alle borgere over 60 år har muligheden for at stemme – Vi anbefaler at du stemmer på an af vores socialdemokratiske kandidater, der præsentere sig herunder.

 

Du kan afgive din stemme ved at trykke på dette link og logge ind med mit-id.

https://logins.eu.assemblyvoting.net/odense_aeldre

 

Jeg hedder Erling Nielsen

Jeg ønsker at være med til at præge Odense Kommunes ældre-, handicap- og sundhedspolitik – og samtidig være med til at sætte retning for, hvordan vi bygger gode og trygge boliger til livet i den 3. alder.

Mine tre mærkesager

Bedre livsbetingelser for vores ældre medborgere
Omsorg, tryghed og værdig behandling skal være en selvfølge, uanset om man bor hjemme eller på plejehjem.

Indflydelse på implementeringen af ældreloven og sundhedsreformen
Når nye love og reformer indføres, skal de virke i virkeligheden – hos borgerne. Her vil jeg arbejde for, at kvaliteten og nærheden bevares.

Flere seniorboliger i nærmiljøet til en rimelig husleje
Ældre skal have mulighed for at blive i deres lokalmiljø i en bolig, der er til at betale og tilpasset et godt seniorliv.

Kort om mig

  • 64 år
  • Uddannet elektriker
  • Seniorpensionist
  • Har i mere end 30 år været aktiv i bestyrelsesarbejde, lokalt og på landsplan — især inden for boligområdet

Tillidshverv

  • Formand, Fyens Almennyttige Boligselskab
  • Repræsentantskabsmedlem, Realdania
  • Bestyrelsesmedlem, Café Paraplyen

 

Mit navn er Lars Jørgensen, jeg er født i 1963 og har været gift med min kone i 36 år. Sammen har vi en søn på 35 år. Demokrati, fællesskab og at hjælpe andre har altid været en stor del af mit liv.

I over 40 år har jeg været aktiv i bestyrelser – særligt inden for veteranklubber og foreninger. Derudover er jeg netop stoppet som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem på min arbejdsplads, hvor jeg har været ansat i mere end 38 år og stadig arbejder.
Jeg tager de mange års erfaring med bestyrelsesarbejde og samarbejde med videre i arbejdet i Ældrerådet.

Min interesse og mit engagement ligger især inden for ældreplejen. I seks år har jeg passet et nært familiemedlem i hjemmet, i samarbejde med hjemmeplejen. Hun bor nu på plejehjem.
Derfor har jeg som pårørende og borger i Odense Kommune fået et solidt indblik i både hjemmepleje og forholdene på plejehjem – både hvad der fungerer godt, og hvad der kan blive bedre.

Mit motto er lånt fra en kendt sanger:
“Vi skal hjælpe de svage – de stærke skal nok klare sig.”