I dag vil jeg gerne give et løfte. Et drikkevandsløfte.
For vi SKAL værne om det vand, der løber fra hanen hver dag, og som vi i Odense er så privilegerede at kunne hente op - direkte fra vores undergrund. Det er en gave - men det er også et stort ansvar.
Derfor har jeg i dag givet et drikkevandsløfte:
Vi går ikke på kompromis. Drikkevand kommer før asfalt, industri og byudvikling.
Vi omlægger en tredjedel af landbrugsjorden i Odense til skov og natur – for at beskytte grundvandet, forbedre vandmiljøet, styrke biodiversiteten og giver flere mennesker adgang til natur.
Vi styrker vores indsats mod ulovlige udledninger til vandløb og åer.
Og vi udvider vores grundvandsparker – så endnu flere områder kan blive beskyttet natur tæt på byen.
Vi vil fastholde og udvikle vores gartneriteam, så ingen virksomheder ukontrolleret eller ustraffet kan udlede ulovlige stoffer til vores grundvand, åer og vandløb.
Rent drikkevand er ikke en selvfølge. Det er noget, vi sammen skal værne om. Drikkevand og byudvikling er ikke hinandens modsætninger. Derfor skal vi kun udvide byen der, hvor drikkevandet ikke bliver negativ påvirket.
Jeg og Socialdemokratiet i Odense vil være garanten for rent drikkevand i Odense - både for de nulevende og til de kommende generationer.