Borgmester, hvad er din ambition for vores folkeskoler? Sådan er jeg blevet spurgt mange gange i løbet af valgkampen. Et rigtig godt spørgsmål, som jeg vil svare på her. Og det bliver nok lidt langt – men det gør det, fordi jeg har meget på hjerte, når det gælder vores børns trivsel og fremtid. Det vigtigste er, at alle børn får det rette skoletilbud. Min ambition er, at flere børn skal komme godt i gang med skolelivet og forlade skolen med et solidt fagligt og menneskeligt fodfæste, der giver appetit på ungelivet. Selvom vi på mange måder har gode folkeskoler i Odense med dygtige og dedikerede medarbejdere, ledere og engagerede forældre, så er det vigtigt for mig at understrege, at vi ikke er i mål endnu. Derfor forbliver folkeskolen og specialskolerne også et område, jeg fortsat vil investere i. Der er stadig for mange børn, der ikke trives godt nok i deres skoletilbud. Ligesom det er vigtigt, at alle børn kommer ud af skolen med et stærkt fagligt fundament, der giver muligheder og adgang til den rette ungdomsuddannelse. Min ambition starter før folkeskolen. Flere børn skal nemlig blive helt klar ved at blive i børnehavens kendte rammer helt ind til skolestart. Her er der dobbelt så mange pædagoger pr barn som i forårs-SFOen. Derfor har vi besluttet at udfase forsårs-SFO over frem mod 2028. Forskning viser at børn, der ikke er helt klar til det ekstra skifte, profitere dårligt af forårs-SFO. Hvorimod de børn, der er mest skoleklar – ikke tager skade af at blive lidt længere i børnehaven. Der skal selvfølgelig stadig være en god overgang fra børnehave til skole, så børnene kender skolen og deres lærere, inden de starter. I dette skoleår er store dele af JuniErklæringen trådt i kraft. Her bliver der årligt investeret kr 100 millioner i vores folkeskoler. Der er blevet ansat markant flere lærere og pædagoger i de laveste klassetrin, så der er flere til at hjælpe de mindste børn godt i gang med skolen. Lidt uforstående har Lars Christian Lilleholt og Venstre stemt imod denne investering og JuniErklæringen, der ellers er blevet til i et samarbejde med hele hele skoleverden i Odense. JuniErklæringen har også givet 30.000 nye bøger og 3 årlige kulturudflugter for alle elever, så skolerne få bedre mulighed for at planlægge skærmfri undervisning. Den vej vil jeg gerne længere ud af. Flere børn skal også bedre igennem folkeskolen. Alene i Odense er der lige nu 144 skolebørn i Odense, som har det så skidt, at deres forældre modtager tabt arbejdsfortjeneste for at kunne være hjemme ved dem. Og mange flere bakser med fravær, der endnu ikke er kommet så vidt, at forældrene må sætte deres job på pause. Det skal tages meget alvorligt. Fordi det viser, at det ikke er lykkedes at finde frem til det rette skoletilbud endnu. Derfor skal vi sættes tidligt ind med let tilgængelig hjælp, rådgivning og indsatser til både børn, forældre og de lærere og pædagoger, der kender barn og forældre. Vi har allerede afsat 9,5 millioner til sådanne indsatser efter nytår. Dem SKAL vi har til at virke. Jeg bliver ligeledes nødt til at pege på noget, som jeg ved at mange politikere og partier har berøringsangst overfor. Nemlig det faktum at byens privatskoler har fået mere fordelagtige vilkår for skattekronerne – end folkeskolerne har. Skatteyderne betaler 76 % af privatskolernes økonomi, men de løfter ganske enkelt for lidt. Folkeskolen har pligt til at tage alle børn, mens privatskoler selv kan vælge deres elever – og hvem de ikke vil have. I Odense er folkeskolernes udgifter til specialundervisning eksempelvis 8 gang større end privatskolernes! Det er skævt og urimeligt. Jeg synes, at skattekronerne skal følge dem, der løfter den opgave, vi har med de børn, som nu engang er byens børn. Jeg bakker op om en skoleverden med forskellige tilbud - med folkeskolen som det primære og fri- og privatskolerne som et alternativ. Netop mangfoldigheden er en styrke – og hjælper mange børn til det rette skoletilbud. Det skal bare være på lige vilkår. Og så må vi ikke glemme skolens fysiske rammer, hvor der lige nu findes moderniseringsplaner for alle byens folkeskoler for over en halv milliard kroner. Vi kalder det for Velfærdens Fundament. Mange steder er planerne gennemført - andre steder er de undervejs. De skal naturligvis gennemføres. Ligesom legepladserne også skal moderniseres med de penge, der blev afsat i budgetforliget for 2026.
I dag vil jeg gerne give et løfte. Et drikkevandsløfte. For vi SKAL værne om det vand, der løber fra hanen hver dag, og som vi i Odense er så privilegerede at kunne hente op - direkte fra vores undergrund. Det er en gave - men det er også et stort ansvar. Derfor har jeg i dag givet et drikkevandsløfte: Vi går ikke på kompromis. Drikkevand kommer før asfalt, industri og byudvikling. Vi omlægger en tredjedel af landbrugsjorden i Odense til skov og natur – for at beskytte grundvandet, forbedre vandmiljøet, styrke biodiversiteten og giver flere mennesker adgang til natur. Vi styrker vores indsats mod ulovlige udledninger til vandløb og åer. Og vi udvider vores grundvandsparker – så endnu flere områder kan blive beskyttet natur tæt på byen. Vi vil fastholde og udvikle vores gartneriteam, så ingen virksomheder ukontrolleret eller ustraffet kan udlede ulovlige stoffer til vores grundvand, åer og vandløb. Rent drikkevand er ikke en selvfølge. Det er noget, vi sammen skal værne om. Drikkevand og byudvikling er ikke hinandens modsætninger. Derfor skal vi kun udvide byen der, hvor drikkevandet ikke bliver negativ påvirket. Jeg og Socialdemokratiet i Odense vil være garanten for rent drikkevand i Odense - både for de nulevende og til de kommende generationer. Det er et løfte, vi skal holde – sammen
Af Borgmester Peter Rahbæk Juel: Om præcis fire uger bliver det nemlig afgjort ad hvilken vej, Odense skal bevæge sig i fremtiden. Om vi fortsat skal være en by, hvor velfærden kommer først. En by, hvor vi bruger vores eneste superkraft – tæt samarbejde mellem virksomheder, uddannelse og foreninger – til at finde nye veje til at skabe jobs og tjene penge til at løfte velfærden.Kommunalvalget d. 18. november er med andre ord afsindig vigtigt. Og mens Lars Chr. Lilleholt og de mange borgerlige borgmesterkandidater bruger deres taletid på at sige nej til en enkelt busbane på Sdr. Boulevard, tror jeg altså, at de fleste odenseanere er optaget af andre emner.Lad valget handle om dét, der er vigtigst for de fleste odenseaneres hverdag:· Hvordan hjælper vi vores børn godt på vej i livet med gode dagplejer, vuggestuer, børnehaver og folkeskoler?· Hvordan giver vi værdig hjælp og omsorg til vores ældste medborgere?· Hvordan hjælper vi flere udsatte børn, unge og ældre ud af ensomhed og med ind i fællesskabet?· Hvordan får vi hevet tæppet helt væk under de kriminelle klaner?· Hvordan skaber vi gode levevilkår for helt almindelige mennesker?· Og hvem er den bedste garant for at fremtidssikre Odenses gode udvikling, så vi får råd til mere velfærd år for år?Selvom det er et helt legitimt politisk synspunkt for Venstre at sige nej til den busbane på Sdr. Boulevard, så er jeg nødt til at pege på noget. Nemlig at Lilleholt og Venstre ikke taler så meget om velfærd i deres valgkampagne – måske fordi de skylder stort, når det kommer til velfærden?De siger nemlig bare nej nej og nej.Listen over velfærdsforlig og beslutninger, Venstre har sagt nej til, er lang.Udover velfærdsprocenten, der har sendt hundredvis af nyansatte ud i børnehaver, skoler og plejehjem, så er Lilleholt imod de nye massive trecifrede-million investeringer i folkeskolen og store investeringer i hjemmeplejen.Og det er ikke valgkampsretorik. Det er fakta.Venstre vil, med Lilleholt i spidsen, en anden vej. De vil investere i tung trafik på bekostning af drikkevand, have lavere skat på bekostning af velfærd - og uhæmmet biltrafik og mindre regulering på bekostning af det grønne Odense og bylivet.For mig og Socialdemokratiet er retningen anderledes, klar og ambitiøs:- Kommunens vigtigste opgave er at prioritere velfærden for børn, ældre, udsatte og mennesker med handicap.- Vi vil skabe 30.000 nye arbejdspladser inden 2035, så vi bliver rigere og får flere penge til velfærd- Odense skal være en grønnere og mere klimavenlig by- Flere unge skal have godt studieliv i Odense- Grebet om de kriminelle klaner skal strammes yderligere, så de ikke skaber utryghed- Vi tør vise lederskabet og har modet til at træffe beslutninger – også når det er svært.Vi er stærkest sammen, og jeg tror på, vi finder de bedste løsninger i fællesskab og i et stærkt samarbejde med hele byen.Jeg kan sagtens forestille mig at skulle samarbejde med de borgerlige partier efter et valg. Men det bliver ALDRIG på bekostning af velfærden, de grønne ambitioner eller byens gode udvikling.Jeg ser frem til de næste fire ugers valgkamp, hvor jeg og socialdemokratiet både vil holde en sikker kurs for Odense, men også præsentere nye politiske forslag til gavn for velfærd, fællesskab og fremgang i Odense.Dét glæder jeg mig til.
Du kan hjælpe til i vores valgkamp på mange forskellige måder. Der er brug for alle, der har lyst, hvad end du foretrækker at brygge kaffe, dele foldere ud, debattere på nettet eller hverve nye medlemmer. Der er masser af opgaver, som du kan hjælpe med.